VI TAGER OS TID TIL DIG

Vi hjælper dig når helbredet ændrer sig, eller når du vil være på forkant

For os handler det ikke kun om at behandle en sygdom, men om hvad du gerne vil kunne.

Derfor hjælper vi dig både, når du er syg, og måske allerede er i et behandlingsforløb – og når du gerne vil være på forkant. Du kender din hverdag og ved, hvad du plejer at kunne. Måske er noget begyndt at ændre sig, eller måske vil du gerne tage tingene i opløbet. Hos Ældrelægen får du et grundigt blik på hele din situation – også når der ikke er én bestemt sygdom, der forklarer det hele.

Til dig, hvor helbredet begrænser hverdagen

Når dit helbred begynder at påvirke hverdagen, kan det være svært at se, hvad det skyldes. Vores konsultation er til dig, der oplever ændringer i dit helbred eller har udfordringer, der påvirker din hverdag. Vi ser på dit helbred samlet og undersøger, hvad der kan ligge bag. Du en klar vurdering og en konkret plan for, hvad der skal ske.

Sådan foregår en konsultation

Inden besøget

Vi gennemgår hele din sygehusjournal, din medicin, alle dine blodprøver og alle undersøgelser. 

Tid til at undersøge, hvad der ligger bag

Vi går grundigt til værks. Fald, træthed, svimmelhed eller forvirring kan have flere årsager. Vi ser på det hele samlet og på hvordan, det hænger sammen med hverdag og livskvalitet.

Grundig gennemgang af din medicin

Vi gennemgår din medicin og vurderer, om din medicin giver dig bivirkninger, og om du fortsat har brug for hvert præparat, om doserne passer, og om noget bør ændres.

Vi vurderer din funktion

Vi ser på, hvordan dit helbred påvirker din fysiske og mentale funktion i hverdagen. Det kan blandt andet handle om balance, gang, styrke, hukommelse eller andre områder, hvor du oplever udfordringer.

Overblik over, hvad der skal ske

Du får en klar vurdering af din situation og en konkret plan. Hvis der er brug for yderligere undersøgelser, behandling eller hjælp, aftaler vi næste skridt.

Mulighed for at have pårørende med

Hvis du ønsker det, kan dine pårørende deltage i konsultationen. De kan bidrage med deres oplevelser, og I kan få en fælles forståelse af situationen og planen.

Til dig, der vil være på forkant

Et godt helbred er værd at passe på. Vores helbredsundersøgelse er til dig, der vil passe på dit helbred, mens du stadig er rask. Du får en grundig vurdering af dit helbred og en indgående samtale med god tid. Bagefter får du en personlig sundhedsrapport med konkrete anbefalinger til, hvordan du bedst bevarer dit helbred.

Sådan foregår vores helbredsundersøgelse

Inden besøget

Du får taget en udvidet blodprøvepakke på dit nærmeste hospital. Du skal ikke udfylde lange spørgeskemaer.

Vi taler om dit helbred

Vi gennemgår dit generelle helbred, din hverdag, medicin, søvn, ernæring, hukommelse, trivsel og eventuelle bekymringer. 

Vi undersøger din krop

Vi måler højde, vægt, blodtryk, puls, EKG og lungefunktion.

Vi tester din fysiske funktion

Du gennemfører fire udvalgte tests af ganghastighed, balance, benstyrke og håndgrebsstyrke.

Vi gennemgår din medicin

Vi screener din medicin med fokus på medicinsikkerhed og forhold, der kan have betydning for svimmelhed, fald, blodtryk og evne til at huske og tænke.

Vi samler resultaterne

Vi gennemgår dine resultater og vurderer dit helbred samlet. Du får at vide, hvad der ser godt ud, og hvor der eventuelt er noget, du bør være opmærksom på.

Du får en sundhedsrapport

Efter undersøgelsen får du en skriftlig rapport med dine resultater, anbefalinger og vigtigste fokusområder.

Hos Mikkel har jeg fået en helt anden interesse for mine helbredsproblemer og frem for alt forslag til bedring. Jeg vil også fremhæve den gode menneskelige kontakt.

Mand - 89 år

Hos Mikkel er der rigtig god tid til samtale. Mikkel arbejder metodisk, er let forståelig og behagelig at tale med.

Mand - 72 år

Jeg har nu i ca. 1½ måned overhovedet ikke hostet. Jeg er et helt nyt menneske. Jeg tror, det drejer sig om at stille de rigtige spørgsmål til hospitalet – og det har Mikkel gjort.

Kvinde - 81 år

Der var masser af tid til gennemgang af det hele på en dygtig og forståelig måde. Mikkel var god til at forklare tingene og undersøge det, der var tvivl om.

Kvinde - 71 år

Jeg blev anbefalet Mikkel Ibsen, hvilket jeg ikke har fortrudt. Konsultationerne hos Mikkel er godt forberedt, og der er rigtig god tid til samtale. Mikkel arbejder metodisk og er let forståelig. Derudover er Mikkel behagelig og let tilgængelig, hvis jeg har opklarende spørgsmål.

Mand - 70 år

Mikkel er den første af de læger jeg har konsulteret, som har lyttet og givet sig god tid til at tale om de problemer, jeg kom med. Mikkel foreslog et andet præparat, som har vist sig at være en succes. Jeg har i dag færre smerter og færre bivirkninger. Har fået min livslyst tilbage.

Kvinde - 84 år

Åbnings- og træffetid

Mandag 08.00 - 16.00
Tirsdag 08.00 - 16.00
Onsdag 08.00 - 16.00
Torsdag 08.00 - 16.00
Fredag 08.00 - 16.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket